Hos ErgoLift finder du et bredt udvalg af stilfulde og funktionelle serveringsvogne og rulleborde. Alle specielt udviklet til professionelt brug i eksempelvis køkkener, kantiner, restauranter og lignende. De er nemlig lavet af rustfrit stål eller træ og er med fleksible, stærke hjul. Det betyder, at vognene er både nemme at håndtere, lavet af robuste materialer og kan klare tunge løft uden at bryde sammen – også når du stabler tunge tallerkner og fade.
Betyder de mange funktioner, at du får et rullebord eller en serveringsvogn, der ikke er pæn? Ikke nødvendigvis. Hos ErgoLift mener vi nemlig, at selvom serveringsvogne og rulleborde er praktiske, må de også være pæne. Især hvis de skal stå fremme i kantinen, restauranten eller mødelokalet. En vogn kan nemlig hurtigt ødelægge æstetikken i et rum, hvis farve eller design ikke matcher indretningen.
Hos ErgoLift er mange af vores rulleborde derfor i forskellige designs og farver. Dette inkluderer alt fra sorte og hvide til røde og blå. Desuden har de fleste af vores vogne et simpelt og minimalistisk design, som nemt kan passe ind i pauserummet eller kantinen – uden at ødelægge indretningen. De forskellige varianter betyder, at du kan finde den vogn, der passer bedst til dit arbejdsmiljø. Og er du stadig ikke helt tilfreds, kan du nemt lægge en hvid dug henover.
Hvilken serveringsvogn, der er den rigtige for dig, afhænger meget af formålet. Hos ErgoLift vil vi gerne hjælpe dig på vej. Derfor har vi samlet de vigtigste punkter herunder, som du bør undersøge, når du kigger efter en ny rullevogn eller serveringsvogn:
· Størrelse: Har du behov for, at vognen kan komme rundt, hvor pladsen er trang? Så kan du med fordel vælge en lille serveringsvogn med et mindre plademål.
· Plads: Det kan også være, at du har behov for flere hylder. Er svaret ja, kan du overveje en af vores rullevogne med enten to eller tre hylder.
· Bæreevne: Måske har du behov for at kunne transportere meget tunge emner med serveringsvognen? Gå efter en god serveringsvogn med en høj bæreevne.
· Hygiejne: Skal vognen være i direkte kontakt med fødevarer eller indgå i et arbejdsmiljø med høje krav til hygiejne? Vælg en rullevogn i rustfrit stål.
· Kantstop: Flere af vores serveringsvogne har monteret beskyttende bøjler langs kanten. På den måde har godset sværere ved at falde ned af vognen.
Er du i det mindste tvivl om, hvad du skal vælge eller gøre? Tøv ikke med at kontakte os. Hos ErgoLift er vi eksperter i vogne. Vi tilbyder over 1.000 forskellige typer og har mere end 20 års erfaring med at finde de rette vogne til forskellige virksomheder. Så har du et spørgsmål, eller har du brug for vejledning, kan du altid kontakte vores kundeservice. Se også alle vores serveringsvogne her, hvor du får flere gode råd om, hvilke(n) du bør vælge.
Uanset hvilke af vores rulle- eller serveringsvogne du vælger, får du en masse fordele. Et rullebord til køkkenet er nemlig et meget praktisk og alsidigt hjælpemiddel.
Blandt andet sikrer bordet en hurtigere og mere effektiv transport af forskellige emner. Du kan for eksempel bruge et rullebord med hjul til at fragte service fra buffeten og ud til opvasken. På den måde slipper du for at gå mange gange frem og tilbage med unødvendige, tunge løft. Desuden har vores serveringsvogne et ergonomisk design, der fremmer gode arbejdsstillinger.
Du kan også anvende vognen til servering af lækre retter. Så slipper du for at bære en masse fade eller anretninger enkeltvis og øger samtidig effektiviteten. En god rullevogn kan også blive brugt til hurtig og effektiv servering af kaffe i mødelokalet eller eftermiddagsmad i institutioner.
Hos ErgoLift finder du også praktisk tilbehør til serveringsvogne og rullevogne. Vi har for eksempel en praktisk netside, som du kan placere på toppen af vognen. Netsiden giver dig mulighed for at stable godset i højden uden risiko for, at godset falder ud over kanten. Vi fører også et stort udvalg af kvalitetshjul fra tyske TENTE, så du nemt kan købe reservehjul til dit rullebord.