Skal du transportere dit gods fra A til B? Med den rette lastsikring sørger du for, at godset sidder godt fast. Dermed kan godset ikke glide, vælte, flytte sig eller falde af undervejs. Fordelen er, at der ikke sker skader på hverken godset eller de personer, der befinder sig i nærheden.
Hos ErgoLift kan du nemt bestille følgende produkter inden for lastsikring:
• Slidstærke surringer
• Effektive spændestropper
• Fladvævede båndstropper
• Lastskånende rundslinger
Der er forskellige farver at vælge imellem, ligesom vi har forskellige længder. Du har derfor flere muligheder for at få den form for lastsikring, du har brug for. Vælger du for eksempel vores båndstropper, er de med til at beskytte dit gods mod kanter, friktion og slid, både fra lasten og hejsemidlet. Samtidig udgør de en sikker og lovlig fastspænding af din last.
Når du først har fået styr på det, så er vores lastsikring rigtig let at bruge til sikring af alt fra papkasser og paller til store maskiner og andet tungt gods. Og er det ikke nok, så tilbyder vi også et stort udvalg af udstyr inden for blandt andet transport og løft. Du kan derfor få en løsning, der giver mening for dig.
Hos ErgoLift tilbyder vi forskellige former for lastsikring. Her på siden finder du blandt andet surringsbånd, som holder sammen om godset, så det ikke flytter rundt på sig eller tipper ned. De passer til næsten alle situationer, hvor du skal transportere let eller middelsvært gods. Derudover finder du surringer til ekstraordinær belastning – for eksempel til at sikre trailere og entreprenørmaskiner til lands eller havs.
Du kan være tryg ved, at vores surringsbånd kan holde godt sammen om din last. De er nemlig lavet af polyester, der er et meget anvendt materiale inden for surring. Det er fordi, materialet både er fleksibelt og holdbart, og så har båndet en rigtig god slidstyrke. På den måde kan vores surringsbånd sagtens blive udsat for høj belastning, regn, sne eller stærk sol og de beskytter genstande med skarpe ender.
Vær opmærksom på, at dine surringsbånd lever op til kravene til at sikre lasten. Det undersøger du ved at kigge på båndets længde, tykkelse og brudstyrke. Båndet skal nemlig være langt nok til at dække hele lasten og kunne fastgøres til låsen. Og jo bredere dine surringsbånd er, jo bedre holdbarhed får du også. Derudover skal du vælge, om du ønsker en to-delt surring eller en endeløs model.
Hos ErgoLift hjælper vi med glæde alle dem, der har brug for vores ekspertise. Faktisk hjælper vi over 2.000 danske virksomheder og institutioner med at finde det rigtige inventar. Hvert år. Har du også brug for rådgivning, kan du derfor forvente høj ekspertise hos os. Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål, er du altså velkommen til at ringe. Vi kommer også gerne og besøger dig på arbejdspladsen. Så kan vi fastslå, hvilken løsning der kunne være bedst for netop din virksomhed.