Ekskl. moms | Inkl. moms
phone44 600 440

TENTE Hjul

TENTE: Hjul til ethvert formål

Hjul optræder i stort set alle brancher – både på kontorer, på lagre, i detailhandlen, i medicinalindustrien og i fødevareindustrien. Fælles for alle er behovet for, at hjulene har en sikker drift, god ergonomi og optimal ydeevne. Netop dé behov kan du få opfyldt hos ErgoLift. Vi forhandler et bredt udvalg af løse hjul i topkvalitet, så du kan finde lige præcis de dem, du mangler.

Vores store sortiment af hjul produceres af den tyske producent TENTE. Og det er med god grund. I mere end 90 år har TENTE designet, udviklet og produceret mobilitetsløsninger til virksomheder – herunder hjul. De mange års erfaring betyder, at du er både sikret en bedre mobilitet, høj kvalitet og ukomplicerede løsninger.

For eksempel er de forskellige hjul fremstillet af materialer som massiv gummi eller kunststof i høj kvalitet. Det giver dig de bedste forudsætninger for gode arbejdsvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen. Samtidig er alle mobilitetsløsninger fra TENTE konstrueret med henblik på maksimal effektivitet. De sparer dig derfor for både tid, udgifter, energi og driftsomkostninger.

Bestil nemt de robuste hjul til alle behov

Hos ErgoLift er vi stolte af at kunne kalde os Danmarks største forhandler af TENTE-hjul. Du finder mere end 5.000 varenumre, som blandt andet dækker over:


· Apparathjul

· Industrihjul

· Sværlasthjul

· Rustfrie hjul

· Transporthjul

· Varmebestandige hjul

· Møbelhjul og meget mere.

Med andre ord tilbyder vi hjul til alle anvendelsesområder og alle behov. Fra indkøbsvogne og plejesenge til løftevogne, der transporterer flere tons tungt gods. Derudover finder du et stort udvalg af tilbehør og reservedele. Det kan for eksempel være bolte eller TENTE E-drive elektro motor. Samtidig har vi mange hjul til sækkevogne og trillebøre.

Bestil nemt de rette varer, eller kontakt vores kundeservice for at få professionel rådgivning. Vi har et stort fokus på faglig rådgivning af alle vores kunder. På den måde sikrer vi, at du får den mest optimale mobilitetsløsning. Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning med valget af de rette hjul til din virksomhed, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte kundeservice.

Hvilke opgaver kan jeg bruge TENTE-hjul til?

Når du skal transportere forskellige varer og produkter sikkert fra A til B, er det vigtigt, at du har det rette udstyr til at hjælpe dig – for eksempel sækkevogne og palleløftere. Men for at disse maskiner nemt kan stå for transporten, skal de både være slidstærke og mobile. Og det er muligt med de rette hjul fra TENTE. Brug hjulene til eksempelvis:

Transport- og løfteudstyr. Når du bruger hjul til professionelt brug, kan det næsten ikke undgås, at hjulene med tiden bliver slidte, møre eller går i stykker. Derfor kan hjulskifte på vognen eller maskinen være alt, der skal til for at gøre arbejdsprocessen både sikker og effektiv igen.

Til kontorstole. Her spiller ergonomi en vigtig rolle, særligt i forhold til kontorstolen, som mange tilbringer flere timer i dagligt. Her afhænger valget af de rigtige hjul blandt andet af gulvet. Her gælder grundprincippet: Der skal anvendes hårdere hjul på bløde gulve og bløde hjul på hårdere gulve.

Til serveringsvogne og stikvogne. I storkøkkener, kantiner og restauranter bliver der ofte transporteret store mængder mad og service. Det skal også typisk gå hurtigt. Derfor er der ikke tid til utilstrækkelige hjul, der forsinker processen, og der fungerer TENTE-hjul godt. De er nemlig ikke kun robuste, de kan også være lette at rengøre.

I detailhandelen. Hver dag tilbagelægger butiksvogne og kundevogne mange kilometer i løbet af deres levetid. I den tid udsættes hjulene for stor belastning og slid. Derfor kan det være ideelt at investere i nye indkøbsvognshjul, da det både forlænger vognens levetid og forbedrer kundernes shoppingoplevelse.

Om det gælder rustfrie, lette og afsmitningsfri hjul til indkøbsvogne eller sikre løsninger til tøjstativer og vareudstillinger, finder du den optimale løsning hos ErgoLift.

Sådan kan du bruge de forskellige typer TENTE-hjul

Der findes mange forskellige typer hjul, som alle er tilpasset forskellige arbejdsopgaver. Nedenstående kategorier er en del af vores faste sortiment på webshoppen. Dog kan vi altid bestille specialvarer hjem, hvis du mangler andre typer – for eksempel hjul til transport, møbler, indkøbsvogne, kontorstole eller kufferter.

Apparathjul: Anvendes typisk på lidt mindre vogne, tøjstativer eller lignede. De fås ofte med stålgaffel og drejekrans med en enkelt kuglekrans. Apparathjul fås også rustfrie. Derudover kan de klare en belastning fra 50 kg til 100 kg pr. hjul, alt afhængig af hjulets diameter, som spænder fra 50 mm til 150 mm. Vælg mellem fastgørelse med bolt hul eller plade med skruehuller.

Industrihjul: Anvendes typisk på ladvogne, transportvogne eller lignende. Du kan også bruge dem til tipcontainere, ligesom der findes afsmitningsfrie hjul, der ikke efterlader streger på underlaget. Fælles for alle industrihjul er, at de tåler belastning fra 70 til 200 kg pr. hjul, alt afhængig af størrelsen, som spænder fra 80 mm til 200 mm. Du kan vælge mellem fastgørelse med bolt eller plade med skruehuller.

Sværlasthjul: Som navnet antyder, bliver disse typer brugt til svær og tung last. De er nemlig med aluminiumskerne med belægning af polyuretan, der er utrolig robust. Derudover er beslagene udført af kraftig, forsinket stålplade og med dobbelt svingkrans med monteret smørenippel. Derfor kan sværlasthjul også klare en belastning på 500 kg og opefter.

Rustfrie hjul: Er der høje krav til rengøring og hygiejne på dit arbejdssted? Så bør du anvende rustfrie hjul. De ruster ikke og er nemmere at rengøre. Få de rustfrie hjul med blandt andet som afsmitningsfri og drejelige. Vi byder på mange varianter, hvor du kan vælge mellem fastgørelse med plade med skruehuller eller centerhul.

Varmebestandige hjul: Hvis dit arbejdsområde har meget høje eller meget lave temperaturer, så kan disse hjul være løsningen for dig. De tåler nemlig mellem -40 til over 280 °C. Desuden er alle hjul udført i rustfrit stål. Vælg mellem fastgørelse som bolthul eller plade med skruehuller.

Når du skal vælge de rette hjul, er der flere overvejelser du bør gøre dig. Hvad skal hjulene bruges til? Hvilket underlag skal de køre på? Hvilken bæreevne skal hjulene have? Og hvilken diameter skal hjulet have? Når du kan svare på de spørgsmål, er det lettere at finde de rette hjul, som lever op til dine kriterier. Tag også stilling til, om hjulet skal være med eller uden bremse, svingbart eller fast, og om det skal fastgøres med plade eller bolt hul.

Ofte stillede spørgsmål om hjul

Hvad er forskellen på hjul lavet af nylon og polyurethan? Nylonhjul er hjul, der giver en let og ubesværet kørsel. Denne type er god til kørsel på hårde og jævne gulve. Polyurethanhjul giver en støjsvag kørsel og skåner samtidig underlaget.

Skal jeg vælge fastgørelse med plade eller centerhul? Valget af den rette fastgørelse afhænger både af enheden og anvendelsesområdet. Ved pladebefæstigelse fastgøres hjulene via en monteringsplade med skruer og møtrikker på en jævn flade. Ved centerhul fastgøres hjulet gennem et hul med en bolt.

Hvor meget vægt kan et hjul bære? Vores apparathjul kan bære en vægt på mellem 50 og 100 kg, mens vores industrihjul kan bære mellem 70 og 200 kg. Skal du have sværlasthjul, kan de bære mellem 500 og 800 kg.


Ud over vores generelle nyhedsbrev har du også mulighed får at tilmelde dig vores mere specifikke nyhedsbreve.



Jeg giver hermed mit samtykke til at ErgoLift må opbevare og benytte mine ovenstående data til håndtering og udsendelse af ErgoLifts nyhedsbrev, idet disse data er underlagt ErgoLifts politik for opbevaring og behandling af persondata, som kan læses på dette link.

Samtykket kan altid trækkes tilbage ved at sende en mail til info@ergolift.dk og afmelding af nyhedsbreve kan også ske ved at klikke på "afmeld nyhedsbrev" på fremsendte nyhedsbrev.