Ekskl. moms | Inkl. moms
phone44 600 440

Stilladser

Få praktiske stilladser til dit arbejde

Når du skal udføre arbejds- eller monteringsopgaver i højden over længere tid, er der behov for et fast og stabilt underlag at stå på. Her er et stillads ofte et godt valg, da stilladset både giver en god stabilitet, sikkerhed og en større bevægelsesfrihed.

Hos ErgoLift kan du heldigvis finde et stabilt stillads i en robust konstruktion. Vi forhandler primært to typer stilladser: foldestilladser og rullestilladser. Med disse typer dækker vi et bredt behov inden for både industri, byggeri og håndværk. For eksempel er:

· Alle stilladser er også udstyret med en patenteret måde at låse diagonaler og horisontaler på. Det innovative Lock-systemet gør det både hurtigere og mere sikkert at opsætte og nedtage stilladserne.

· Alle vores stilladser er udarbejdet i aluminium, hvilket er et ekstremt robust og slidstærkt materiale, som samtidig har en lav egenvægt. Et alu-stillads kan heller ikke ruste og er mere fleksibelt end fx stål.

· Alle vores stilladser bliver produceret af danske Alulock, der har mere end 30 års erfaring med design og produktion af løsninger til arbejde i højden. For dig betyder det høj sikkerhed og effektivitet.

De vigtige fordele er alle med til at gøre vores mange stilladser til et godt og sikkert valg for dig og dine kolleger. Hos ErgoLift er vi derfor meget stolte af at kunne kalde os forhandler af Alulocks professionelle og innovative stilladser.

Hvad er reglerne for højden på et stillads?

Hvert år sker der alvorlige ulykker, hvor personer i byggeriet styrter ned fra stilladser. Det er derfor vigtigt at sørge for, at der er sikkert for ansatte at udføre stilladsarbejdet. Derudover skal du overholde reglerne for højden på stilladser:

· Fastgjorte stilladser højere end to meter skal forsynes med et skilt, der oplyser om stilladsklasse, og hvad stilladset skal bruges til.

· Systemstilladser, der er højere end 3 meter, er kun tilladte at opstille, hvis I har gennemgået en stilladsuddannelse eller et anerkendelsesbrev fra Arbejdstilsynet.

· Stilladserne skal opstilles efter arbejdsmiljølovgivningens regler og fabrikantens brugsanvisning. Brugsanvisningen skal være på dansk og et sprog, de ansatte kan forstå.

Læs mere om reglerne hos Arbejdstilsynet.

Hvilket stillads skal du vælge?

Det rigtige stillads afhænger af opgavens omfang og hvad du skal reparere. Hos ErgoLift kan du tage udgangspunkt i fordelene ved et mobilt stillads (rullestillads) eller et foldestillads.

Foldestilladser egner sig særligt godt til jer, som ofte flytter stilladset imellem flere forskellige lokationer. Til forskel fra rullestilladset er denne type nemmere at transportere og hurtigere at folde sammen. Desuden er der flere, der anvender foldestilladser primært i lavere arbejdshøjder eller ved arbejde indenfor. Stilladset består nemlig af færre delelementer og er derfor ikke lige så modstandsdygtigt overfor vind og vejr.

Rullestilladser er kendetegnet ved at have hjul, og derfor kan du løbende flytte det rundt til hver arbejdsopgave. Deraf navnet mobile stilladser. På grund af robuste hjul og brede platforme kan du bruge rullestilladser til mange forskellige arbejdsopgaver – blandt andet maler-, facade- og tagarbejde eller i kombination med fx facadestilladser. På den måde kan du få præcis det stillads, der passer til dine arbejdsopgaver.

Få tilbehør til stilladser

Hos ErgoLift leverer vi et stort udvalg af tilbehør til stilladser. Du finder blandt andet fodlistesæt, som er påkrævet ved platformshøjder over to meter. Du finder også støtteben, hvilket er påkrævet ved platformshøjder på over fire meter. Med vores teleskopiske støtteben er det både hurtigt og nemt at sætte stabilisatorer på dit rullestillads.

Er stilladser ikke det rette udstyr til din arbejds- eller monteringsopgave i højden? Hos ErgoLift finder du også et bredt udvalg af både stiger og personlifte. Med dem har du altid mulighed for at finde det rette udstyr til arbejdet i højden. Er du i tvivl om, hvilket hjælpemiddel du skal vælge til din næste arbejdsopgave i højden? Kontakt vores kundeservice på telefon 44 600 440.


Ud over vores generelle nyhedsbrev har du også mulighed får at tilmelde dig vores mere specifikke nyhedsbreve.



Jeg giver hermed mit samtykke til at ErgoLift må opbevare og benytte mine ovenstående data til håndtering og udsendelse af ErgoLifts nyhedsbrev, idet disse data er underlagt ErgoLifts politik for opbevaring og behandling af persondata, som kan læses på dette link.

Samtykket kan altid trækkes tilbage ved at sende en mail til info@ergolift.dk og afmelding af nyhedsbreve kan også ske ved at klikke på "afmeld nyhedsbrev" på fremsendte nyhedsbrev.