Trappestigen er et ideelt valg til dig, der har brug for at løse småopgaver i højden. Da en solide trappestige typisk har mellem to og fem trin, er den et godt arbejdsredskab til at nå høje steder kortvarigt, fx ved rengøring eller hvis der skal ordnes mindre håndværksopgaver. Hos ErgoLift leverer vi et bredt udvalg af solide trappestiger i aluminium. Alle vores trappestiger er udstyret med en platform i toppen, som giver dig en sikker og stabil arbejdsgang i højderne. Trappestigerne kan klappes sammen, så de let kan flyttes rundt og fylder minimalt når de ikke er i brug.
Det er en god idé at vælge en stige, der lever op til den danske eller europæiske sikkerhedsnorm. Når en stige lever op til sikkerhedsnormerne, er den mærket med DS/EN 131. Anvendes en stige på danske arbejdspladser, er det faktisk et krav at den lever op til sikkerhedsnormen. Derfor har alle vores trappestiger godkendelsen EN131-Professional. Godkendelsen giver dig bland andet sikkerhed for, at stigen kan bære 150 kg.
Det er vigtigt at vælge en trappestige som passer i højden til det arbejde, du skal udføre. Vi anbefaler derfor, at du undersøger hvilken højde til platform der passer til dine arbejdsopgaver. Du kan let finde ud af hvor høj din aluminium trappestige skal være, ved at måle afstanden op til loftet eller det emne, du skal arbejde ved. Hos ErgoLift finder du trappestiger fra 2 til 12 trin, og en højde til platform op til 2,62 meter.
Du bør altid vurdere hvilke tekniske hjælpemidler der er mest hensigtsmæssige at anvende, så arbejdet i højden kan udføres sikkert og effektivt.
Er der tale om arbejdsopgaver i meget lave højder, kan en arbejdsbuk eller arbejdsskammel være en mere effektiv løsning til dit behov. En arbejdsbuk er stabil og sikker at bruge, og fylder næsten ingenting når den er slået sammen, sammenlignet med en stige. Derfor anvendes arbejdsbukke i mange arbejdsområder, fx på værksteder, i butikslokaler, i lagerrum og mange andre steder, hvor der er behov for et par ekstra centimeter for at kunne nå.
Har du behov for at arbejde stabilt og sikkert i store højder over længere tid, finder du også et bredt udvalg af både stilladser og personlifte hos os. På den måde, har du altid mulighed for at finde det rette udstyr til dit arbejde i højden.
Alle vores trappestiger er selvfølgelig designet og konstrueret robuste, ergonomiske og med sikkerheden for øje. Derfor er alle vores trappestiger udstyret med en lang række af sikkerhedsfunktioner. Blandt andet, skridsikre stigesko, anti-slip behandling og skridsikker overfladebehandling.
Det er belastende for kroppen at arbejde på en stige i længere tid ad gangen. I vores store sortiment finder du også vores SUPER PROFF trappestiger, som er udstyret med 80 mm dybe ERGO ergonomiske trin, det sikrer dig en god position på stigen når du står på den. Når du arbejder på en stige, vil du dog meget nemt komme til at stå i en fastlåst stilling for at holde balancen. Derfor bør du stadig begrænse dit arbejde på en stige, og som hovedregel bør arbejdet ikke vare mere end 30 minutter ad gangen.
Størstedelen af vores stiger produceres af danske Alulock, der er Danmarks største leverandør af produkter til arbejde i højden. Alulock har mere end 25 års erfaring med design og produktion af løsninger, til arbejde i højden. Alulock er din garanti for stiger i top-klasse, og hos ErgoLift er vi meget stolte af at kunne kalde os forhandler af Alulocks professionelle og innovative stiger.
Hvis du har spørgsmål, eller har brug for vejledning i forbindelse med valget af den rette trappestige til dig og din virksomhed, er du altid meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 44 600 440.