I mange århundreder har træ været det primære valg af materiale til fremstilling af stiger, og det anvendes stadig bredt i forskellige brancher den dag i dag. Og i takt med udviklingen af fremstillingsmetoder og øgede sikkerhedskrav kan du nu finde træstiger, der leverer den samme stabilitet og sikkerhed som dem i aluminium.
Træstigerne er blevet forbedret markant for at imødekomme strenge kvalitetsstandarder og sikkerhedsnormer. Dette betyder, at du kan anskaffe dig en træstige, der både er praktisk og pålidelig, og som kan modstå hård belastning og brug, dag efter dag.
Den klassiske træstige er ideel til en bred vifte af arbejdsopgaver i højden. Den er konstrueret med ergonomiske trin på 50 millimeter, der giver en behagelig og mere sikker ståflade, når du skal op og ned. Trinene er designet med skridsikre overflader, der sikrer et solidt og stabilt fodfæste under arbejdet.
Stigen er også udstyret med skridsikre stigesko i blød gummi, der giver stabilitet og forhindrer, at den glider eller efterlader mærker på gulvet. Dette gør den ideel til indendørs brug, hvor beskyttelse af gulvet er vigtig.
For at sikre langvarig holdbarhed er stigen oliebehandlet mod råd og svamp. Du kan derfor trygt stole på, at du har en stige, der vil tjene dig og dine kolleger i mange år.
Det er vigtigt at vælge en stige, der lever op til sikkerhedsnormerne i Danmark og EU, da det kan være risikabelt at befinde sig flere meter oppe i luften på en stige, der ikke er i orden. Derudover er sikkerhedsgodkendte stiger et krav på de danske arbejdspladser. Kig efter mærket: DS/EN 131, når du skal finde din næste stige.
Alle vores træstiger er certificeret med EN 131-professional. Certificeringen garanterer blandt andet, at stigen kan håndtere en belastning på op til 150 kilo. Hos ErgoLift går vi kke på kompromis med sikkerheden, så du kan trygt vælge vores træstiger til dine behov.
Er du nysgerrig på vores andre stiger i sortimentet, så tag et grundigt kig på vores trappestiger, alu-stiger, teleskopstiger og mere. Måske har disse varianter nogle funktioner, som du finder tiltalende og mere relevante for dig og dit arbejde.
Vi har også masser af tilbehør til stiger, som kan være en fordel at investere i. Her kan du finde stigesko, vangeforlængere, hjul, kodehængelåse og meget mere.
Har du brug for hjælp til at finde den rette stige til dit arbejde, så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vores medarbejdere vil hjælpe dig bedst muligt ud fra dine ønsker og konkrete behov.
Telefon: 44 600 440
E-mail: info@ergolift.dk