En pallereol er en vigtig del af ethvert godt lager. Pallereolen er nemlig udviklet specielt til at opbevare tunge emner og sikrer samtidig en optimal udnyttelse af lagerpladsen. En indretning med en stabil pallereol skaber også en mere effektiv arbejdsgang, da du lettere kan systematisere opbevaringen. Opfyldning og plukning af pallen foregår derfor både lettere og hurtigere. Ønsker du at udnytte kapaciteten og få et overblik af dine emner, så er en pallereol dermed en oplagt idé.
Hos ErgoLift finder du et fint udvalg af pallereoler, der alle er produceret i galvaniseret stål og designet i en profil, som kan klare kraftig belastning og hårdt dagligt slid. Der er tale om en ekstra stærk type stål kaldet S400. Denne type stål er hele to klasser bedre end den typisk anvendte ståltype, S320. Det betyder, at reolerne er langt stærkere end mange andre pallereoler på markedet. For dig giver det opbevaring med stor bæreevne og lang holdbarhed. Naturligvis til konkurrencedygtige priser.
Vores pallereolsystemer er desuden udstyret med flere detaljer, der giver en øget sikkerhed. For eksempel har reolernes bærebjælker en unik profilering, der giver en øget stabilitet ved potentiel påkørsel. For os er det nemlig afgørende, at sikkerheden omkring pallereolerne er i top. Derfor er alle vores pallereoler også godkendt med de seneste EN/DS/INSTA, FEM og CISI sikkerhedsnormer og er desuden TÜV- samt CE-godkendt.
Derudover finder du pallereoler med enten to eller tre pallepladser i bredden pr. bærelag. Det er nemlig vigtigt at indrette lageret optimalt. Både i forhold til de varer eller komponenter virksomheden håndterer, men også ud fra lagerets størrelse. Desuden har du mulighed for at udvide reolerne. Du kan nemlig tilkøbe ekstra følgefag, så du nemt kan udbygge dine eksisterende reoler, hvis du får behov for flere hylder.
Med de forskellige tilpasningsmuligheder er du sikker på, at du altid kan øge lagerkapaciteten uden at skulle investere i helt nye pallereoler. På den måde har du mulighed for at indrette dit lager med reoler, der udnytter lagerpladsen optimalt, og som samtidig er tilpasset dine lagervarer.
Der er mange muligheder, når du skal vælge den helt rigtige pallereol til dit lager. Pallereolen fås nemlig i forskellige kapaciteter og med forskellige antal pladser. Generelt bliver pallereoler brugt i større lagerfaciliteter, hvor varerne opbevares på paller, og hvor almindelige lagerreoler eller grenreoler ikke er tilstrækkelige. Men du kan også anvende dem i større eller mindre lagerhoteller, industrien og på byggemarkeder, hvor hylderne skal kunne modstå meget slid og bære tunge emner.
Når du skal vælge den rigtige pallereol, er det vigtigt at overveje, hvor meget hylderne skal kunne bære. Så er du sikker på, at de kan klare belastningen og ikke falder sammen. Hos ErgoLift finder du pallereoler med en bæreevne helt op til 19 tons pr. fag. Derudover er det vigtig at overveje størrelsen på dit lager og dermed pallereolens mål. Hos os finder du et bredt udvalg af reoler i forskellige højder og antal pallepladser, så der er mulighed for at indrette alt fra mindre lagerlokaler til store industrielle lagerhaller.
Vi anbefaler altid, at du rådfører dig med en specialist fra vores kundeservice, inden du investerer i pallereoler til lageret. På den måde er du sikret en professionel vejledning i valget af de rette pallereoler samt indretning, der giver dig en optimal og effektiv arbejdsgang tilpasset jeres behov. For eksempel anbefaler vi et bjælkelag i bunden af reolen ved brug af en pallestabler. Derved får hjulene fuld bevægelsesfrihed.
Har du spørgsmål til krav og sikkerhed, eller er du stadig i tvivl om, hvilken pallereol du skal vælge? Kontakt vores kundeservice, og få hjælp af kyndige medarbejdere.
Hos ErgoLift fører vi også et stort udvalg af tilbehør til reoler. Du finder blandt andet tværbjælker, stigebensbeskyttere, bærebjælker og hyldeplader.
Vores hyldeplader er et godt supplement til pallereoler, da de giver mulighed for opbevaring af mindre varer eller andet udstyr, der ikke er placeret på paller. På den måde får du en større fleksibilitet i indretningen af dit lager. Desuden er hylderne enormt stabile, da de nedsænkes i bærebjælkerne og er fremstillet i stål med en bæreevne helt op til 265 kg. pr. hylde. Du får derfor en højere bæreevne, kvalitet og sikkerhed end de velkendte spånpladehylder, som ofte optager fugt og glider rundt oven på bærebjælkerne.
Du bør altid følge den vedlagte montagevejledning nøje, når du skal montere reolerne. Der er nemlig en række regler, bekendtgørelser og lovkrav i forbindelse med montering og indretning med pallereoler, som til enhver tid skal overholdes. Disse krav er for at sikre, at dine lagerlokaler er indrettet forsvarligt – både af hensyn til arbejdsmiljøet og de ansattes sikkerhed.
Er du i tvivl om, hvordan monterer reolen, så bør du altid spørge en professionel om råd og vejledning.