Mange virksomheder producerer store mængder papaffald hver eneste dag, for eksempel fra varemodtagelse eller egen produktion. Derfor er der et stort behov for at komme af med pappet på en god og effektiv måde. Så hvorfor ikke gøre jeres pap til en ressource og skåne miljøet? Med en papmakulator kan I nemlig forvandle jeres papaffald til pakkefyld. På den måde skåner I både miljøet og sparer på udgifterne til nyt kassefyld samt affaldsudgifter ved bortskaffelse.
Vores store sortiment af papmakulatorer produceres af tyske Cushion Pack, hvilket gør dem til en særlig god investering. Cushion Pack har nemlig mere end 25 års erfaring med design, udvikling og produktion af industrimaskiner. Maskinerne er alle fabrikeret i Tyskland og er udført i højeste kvalitet, der er beregnet til professionelt brug. Hos ErgoLift er vi stolte af at kunne kalde os dansk hoveddistributør af Cushion Pack's professionelle løsninger til makulering af papaffald.
Med en papmakulator kan I let omdanne virksomhedens papaffald til beskyttende pakkefyld. En papmakulator fra ErgoLift er nemlig meget enkelt at anvende. Først samler I de brugte papkasser, som ikke længere er pæne eller stærke nok til at blive genbrugt, eller er ødelagte. I behøver ikke at bekymre jer om tape og hæfteklammer, da vores makulatorer kan klare disse. Derfor er det eneste, I skal gøre, at klappe papkasserne sammen. Efterfølgende indføres pappet i maskinens ene side, hvorefter det kommer ud i makuleret tilstand.
Vælger I vores kompakte bordmodel, er maskinen udelukkende i stand til at producere perforeret banefyld. Denne type fyld kan anvendes som almindeligt pakkefyld, men er især optimal til indpakning af skrøbelige genstande.
På alle vores store gulvmodeller, er der mulighed for at vælge mellem to typer pakkefyld, både perforeret banefyld og volumenfyld. Volumenfyld er små krøllede papstrimler, der med fordel kan anvendes som stødabsorberende fyld i pakkerne.
Vælger I vores chipmaker, producerer maskinen små papbrikker. Pakkechips af genanvendt pap er et godt og miljøvenligt alternativ til andre lignende produkter af plast. Denne type pakkefyld er optimal til blandt andet at udfylde ekstra plads i kartoner og fragtkasser. På den måde undgår I, at produktet får stød under transporten.
Når I skal vælge jeres papmakulator, er det vigtigt at overveje virksomhedens behov. Maskinerne kommer nemlig i flere størrelser – og til forskellige typer og tykkelser af pap. Derfor er det vigtigt at I sikrer jer, at det er den rigtige papmakulator I køber, så den kan håndtere den tykkelse af pap, som jeres virksomhed bruger eller får.
Hos ErgoLift fører vi i alt ni forskellige modeller med forskellige tekniske specifikationer. Vores mindste maskine er på 0,55 kW. med en skærebredde på 333 millimeter og kan klare en paptykkelse på op til 12 millimeter. Den producerer 1-2 kubikmeter pakkefyld i timen. Til sammenligning producerer vores største maskine 6-9 kubikmeter pakkefyld i timen og kan klare en paptykkelse på op til 20 millimeter. Denne maskine har en skærebredde på 420 millimeter.
Er I en mindre webshop, der sender få pakker ud? Eller er pladsen på lageret lidt trang? Så kan det være, at vores mindste model opfylder jeres behov. Maskinen kan stå på et bord og kan derfor blive en integreret del af jeres pakkebord. Er I derimod en webshop eller et lager, hvor der sendes og modtages mange pakker dagligt, kan I have behov for en af vores store papmakulator – eksempelvis model 430. Modellen har en høj kapacitet og er udstyret med en større motor samt flere indstillingsmuligheder. Det betyder, at I er sikret en maskine, der er i stand til at håndtere alt jeres papaffald, hurtigt og effektivt.
Flere og flere virksomheder er de senere år blevet opmærksomme på miljø, genbrug og bæredygtighed. Når papaffald sorteres og genanvendes som pakkefyld eller emballage, i stedet for at ryge i pappressen eller på forbrændingen, mindskes virksomhedens miljøbelastning. Pappets levetid forlænges nemlig væsentligt. Ud over det miljømæssige aspekt, er der også store økonomiske besparelser forbundet med at investere i en papmakulator. I sparer nemlig både omkostninger til emballage og pakkefyld, samt eventuelle afgifter eller gebyrer for bortskaffelse af pappet.
Der er altså mange gode grunde til at investere i en papmakulator. Vælger I at købe jeres papmakulator hos ErgoLift, tilbyder vi, at I kan få papmakulatoren gratis på prøve i fem dage og afprøve, hvor godt den fungerer. Her får I rig mulighed for at se og afprøve pakkefyldet og vurdere, hvor godt det er til at pakke netop jeres produkter. Det eneste, du betaler, er fragtomkostningerne. Alle vores maskiner er selvfølgelig CE mærket og udført med sikkerheden i højsædet. Papmakulatoren er desuden omfattet af maskindirektivets regler om årligt eftersyn – her har vi et stærkt samarbejde med Cushion Pack omkring salg af reservedele, service og reparation, så jeres papmakulator kan få en lang levetid.
Hos ErgoLift har vi flere forskellige papmakulatorer. Vi tilbyder blandt andet mindre modeller med en skærebredde på 333 millimeter. Nogle af vores største modeller har en skærebredde på 420 millimeter. Producerer I store mængder papaffald hver eneste dag, blandt andet fra varemodtagelse eller egen produktion, bør I vælge en af vores store papmakulatorer.
Vi har mindre modeller, der kan klare en paptykkelse på op til 12 millimeter. Den producerer én til to kubikmeter pakkefyld i timen, mens vores største modeller producerer syv til ti kubikmeter pakkefyld i timen, og kan klare en paptykkelse på op til 20 millimeter.