En kvartpalleløfter, også kaldet en butikspallevogn, gør det nemmere at flytte displaypaller og kvartpaller rundt på lageret eller i butikken. Denne type palleløfter har et helt særligt design, der passer optimalt til at løfte og transportere en displaypalle eller kvartpalle. Derfor er 1/4 palleløfteren et populært hjælpemiddel i mange supermarkeder og butikker, som ofte opbevarer varer og opbygger gulvdisplays på kvartpaller.
Hos ErgoLift finder du et udvalg af palleløftere til effektiv håndtering af 1/4 paller. Alle vores 1/4 palleløftere er fremstillet i en robust kvalitet, og er lette at manøvrere - selv i smalle gange fx mellem hylder i supermarkeder eller varehuse, hvor der ofte er minimal gulvplads.
Med palleløfteren får du en handy vogn, med en god manøvredygtighed. Alle vores 1/4 palleløftere er udstyret med polyuretanhjul, hvilket giver en stabil og støjsvag kørsel. Hjul i polyuretan er også yderst skånsomme overfor underlaget, hvilket er en stor fordel når denne type palleløfter ofte anvendes i butikker og varehuse, hvor gulvet helst skal tage sig flot ud.
Der er mange fordele ved at investere i en 1/4 palleløfter til butikken eller lageret. En palleløfter gør nemlig pallehåndtering lettere, og gør processen med at fylde op i butikken, eller rykke rundt på displays, hurtigere og mere effektiv.
En anden stor fordel er også at palleløfteren skåner føreren for en masse hårdt fysisk arbejde, da vedkommende slipper for at løfte eller skubbe kvartpallen rundt. På den måde skånes kroppen, og risikoen for forkerte arbejdsstillinger, overbelastning eller arbejdsskader mindskes.
Når du skal vælge den rette kvartpalleløfter, er der flere ting du bør være opmærksom på. Først og fremmest, er det vigtigt at du vælger en palleløfter med den rette kapacitet. I vores brede sortiment finder du kvartpalleløftere med kapaciteter på 200 kg. og 250 kg. Det er også vigtigt at overveje løfte- og sænkeanordningen. Nogle modeller er udstyret med en smart fodpedal, hvorimod andre er udstyret med den klassiske håndtagspumpe, du kender fra andre palleløftere. Derudover, bør du også overveje hvor højt du har behov for at løfte kvartpallerne, da en 1/4 palleløfter fås med forskellige løftehøjder. Dette afhænger fx af om du udelukkende har behov for at flytte rundt på kvartpallerne, eller du også har behov for stabling eller løft ned fra Euro-paller.
Hos ErgoLift har vi mere end 20 års erfaring med salg af udstyr til transport, løft, lastning og aflæsning. Vi fører et bredt udvalg af palleløftere med forskellige specifikationer, så du kan finde en, der passer til dine behov. Er du i tvivl om hvilken 1/4 palleløfter der er den rigtige for dig? Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 44 600 440.