Skal du af med dit affald på en nem og enkel måde? Med et godt affaldsstativ fra ErgoLift kan du hurtigt både få samlet og sorteret affaldet. Et affaldsstativ er nemlig en praktisk mulighed for at få samlet skrald og andet i en stor sæk – helt op til 240 liter. Desuden sidder der fire robuste hjul, så du let kan flytte rundt på affaldsstativet. Dermed slipper du også for at slæbe rundt på affaldet. Når posen er fuld, er den lige til at tage op og smide ud i eksempelvis en container. På den måde er både indsamling, sortering og fjernelse af affald klaret i en og samme arbejdsgang.
Hos ErgoLift tilbyder vi robuste affaldsstiver i blandt andet pulverlakeret og galvaniseret stål for at minimere korrosion – det vil sige en utilsigtet nedbrydning af eksempelvis metaller – også kendt som rust ved jern og stål. Vær dog opmærksom på, at langvarig udendørs brug og udsættelse for vind og vejr kan give rust over tid. Vi råder dig derfor til at opbevare dine affaldsstativer på et tørt sted og gerne indenfor – især hvis temperaturen falder til under frysepunktet.
Derudover har du mulighed for at vælge et affaldsstativ med låg og en smart pedal. Låget sikrer, at generende lugt af eksempelvis fødevarer bliver i posen. Madrester kan nemlig hurtigt begynde at lugte. Samtidig ser rummet mere ryddeligt ud, fordi affaldet er gemt væk i sækken og under låget. Når du skal smide affald ud eller tømme posen, placerer du blot foden på pedalen. Så åbner låget helt af sig selv. Dermed slipper du for at røre ved skraldespanden, hvilket kan forbedre hygiejnen. Med et affaldsstativ fra ErgoLift bliver det altså nemmere at rydde op i dit køkken, kontor, lager, værksted og mange andre steder.,
Der er mange muligheder for at få en effektiv og nem sortering af affald. Det kan du blandt andet få, hvis du vælger nogle funktionelle løsninger indenfor affaldshåndtering. Hos ErgoLift har vi for eksempel ikke kun lette og overskuelige affaldsstativer. Du finder også:
- Brandsikre affaldsbeholdere: Arbejder du et sted, hvor der er gløder, ild, cigaretter eller lignende, så er en brandsikker affaldsspand et nødvendigt valg. Det gælder blandt andet i industrien, på hoteller, caféer og kontorer. Vi tilbyder brandsikre affaldsbeholdere i forskellige farver og med fodpedal.
- Farverige affaldsspande: Skal du sortere dit affald, er det en fordel med skraldespande i forskellige farver. På den måde kan eksempelvis papir, plast, glas, metal og madaffald tildeles en farve, så det er let at sortere skraldet. Husk også, at alle virksomheder fra 01. januar 2023 skal sortere deres husholdningslignende affald.
- Lukkede affaldsbeholdere: Vores sortiment rummer volumener fra 120 liter og helt op til 660 liter, så skal der være meget plads til affald, har du flere gode muligheder. Alle vores modeller er desuden lavet af robust plast, og du kan bruge dem udendørs, da de tåler både sol, vand og frost.
- Affaldssække- og poser: Du har naturligvis brug for en sæk eller pose til at smide dit affald i. Vælg for eksempel en karton med 10 sorte plastikposer, der kan rumme 60 liter hver. Du finder også transparente plastposer, der kan rumme helt op til 240 liter – brug dem for eksempel til opbevaring af returplast emballage.
Hvis det kniber med pladsen i den almindelige affaldsspand til dagrenovation, så er et affaldsstativ med kildesortering også en god løsning til at holde styr på papir, pap, sodavandsdåser med mere. På den måde får du ekstra plads i skraldespanden, og du har hurtigt et overblik over poserne, der skal til genbrug.
Alle, der producerer affald, har ansvaret for, at affaldet bliver håndteret miljømæssigt korrekt. Det gælder også erhverv. Hvis affaldet bliver blandet sammen, ryger det nemlig til forbrænding, og værdifulde materialer går op i røg. God affaldshåndtering betyder for eksempel, at din virksomheds gamle papkasser bliver til nyt pap. Det organiske affald bliver behandlet, så det kan bruges som gødning på markerne eller til biogas.
Faktisk har virksomheder i Danmark skulle sortere affald i mindst ti fraktioner siden 2022. Derfor er det vigtigt, at din virksomheds affald bliver sorteret i de rigtige beholdere. På den måde vil de typer affald, der kan genanvendes, indgå i produktionen af nye materialer. Det har stor gavn for blandt andet miljøet, da vi dermed forbrænder mindre restaffald.
Vil du gøre sorteringen mest mulig nemt for dig og dine medarbejdere selv, kan det altså gøre en stor forskel at have nogle robuste beholdere i forskellige farver. På den måde har du lettere ved at holde de forskellige typer affald – og du lever samtidig op til kravene om god affaldshåndtering.